Release af Patrick Ness

foto 2 (22).JPG

*Reklame* – Titel: Release – Forfatter: Patrick Ness – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Gyldendal

★★★★☆

Release af Patrick Ness er en helt særlig roman. Hm, hvordan skal jeg overhovedet beskrive denne roman bedst? Jeg kan prøve. Here it goes: Release er en spændende roman, som veksler mellem to historier: Et realistisk miljø, som primært handler om en ung fyrs søgen i forhold til sin egen rejse, seksualitet, kærlighed og forældrenes accept. Kan man være bøsse og særlig være accepteret af Gud? Er man da tro mod sin Gud? Det er der forskellige meninger om.

Den anden verden er en parallel-dystopisk-magisk, hvor man følger en sideløbende historie. Jeg synes personligt, at dette var det eneste minus ved romanen. Jeg synes ikke, at historierne flettede nok ind i hinanden til, at det heeeelt gav mening. Det var rigtig ærgerligt, for Patrick Ness har fuldstændig styr på hvad han laver, han ved han kan med sit sprog og der er så mange lag gemt bag ordene, men alle disse elementer drukner desværre, da meningen ikke kommer helt til udtryk.

Den første bog af Patrick Ness, som jeg læste, var A Monster Calls. Det var en roman, som virkelig slog benene væk under mig. Den var noget helt særligt. Hvad angår Release, så fremkaldte fortællingen en helt anden følelse. Den fik mig virkelig til at tænke over tingene. Der er nemlig mange emner på spil og de udføres og formidles helt perfekt. Selvom sproget er i øjenhøjde til unge, så er der kælet for symbolikken og de mange føromtalte lag, som gemmer sig.

Patrick Ness formår at skrive romaner, som tiltaler og henvender sig til både unge og voksne. Han har sproget i sin magt og taler til mange forskellige mennesker med sine ofte hudløs ærlige dialoger med masser af humor, men også en hel del sårbarhed. Både .. og .. har hinanden og man ser helt tydeligt et stærkt venskab, men de er langt fra perfekte og det gør det nemt at forholde sig til, hvad de oplever og alle følelserne, der bobler indeni dem.

Desuden var det befriende at læse en roman, hvor der blev talt så åbent om sex, seksualitet og begær. Der er endelig plads til det, særligt i YA-litteraturen, så unge føler, at forfatteren fortæller deres historie. Og det formår Patrick Ness i den grad.

Da jeg færdiggjorde læsningen af Release, så måtte jeg tænke længe over den, for hvordan beskriver man og anmelder man bedst denne roman? Jeg tror, at det er den sværeste, jeg har skullet anmelde længe, fordi den er så speciel. Den er quirky og anderledes – den passer ikke ind i den sædvanlige YA-kasse. Måske er det derfor, at den er så særlig? Jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere af Patrick Ness! Jeg har stadig et par udgivelser til gode. Der er ingen tvivl: Patrick Ness er kommet for at blive på vores hylder, og THANK GOD!

One thought on “Release af Patrick Ness

Leave a comment