Min Bullet Journal af Frydenlund

IMG_4638.jpg

*Reklame for Frydenlund/anmeldereksemplar* – Titel: Min Bullet Journal – Forfatter: Frydenlund – Forlag: Frydenlund – Anmeldereksemplar fra Frydenlund

★★★★☆

Min Bullet Journal er skabt af Forlaget Frydenlund og ved første øjekast forelskede jeg mig i den. Jeg synes, at den er så fin. Det grafiske, hvor den hvide baggrund spiller sammen med de små penselsstreger er fantastisk. Det er lige mig. Designet både indeni og udenpå er æstetisk-lækkert, nemt at overskue og enkelt. Det ville være en bulletjournal, som man stolt ville vise frem.

Samtidig med at det er en kalender, så er det også en hjælp til hverdagens opgaver, og giver tid til refleksion. Jeg er vild med dette mix af kalender og dagbog og scrapbog. Der er plads til planlægning, men også til refleksion, kreativitet og mentalt at trække stikket. Man kan skrive, prikke, tegne, male – kun fantasien sætter grænsen.

Det der gør, at jeg er særligt vild med denne bullet journal er naturligvis designet og de forskellige features, og så det faktum, at der IKKE KUN er fokus på kost og motion. Der er snarere fokus på udvikling, eftertænksomhed og kreativitet, som jeg synes er ekstremt vigtigt. Det er rart at se, at skønhedsidealer ikke får lov til at fylde mere end individets kreative udvikling. Det sætter jeg meget pris på, at Frydenlund har fokuseret på. Og ikke mindst, så er der bagerst en læseliste og et verdenskort, som kan farvelægges. Dér solgte I lige idéen perfekt til mig. Jeg er vild med det!

Alt i alt en rigtig fin bullet journal, som jeg vil anbefale til alle. Den giver mig vibes til ViUnge-kalenderen, som jeg havde i flere år, da jeg var teenager, men denne kalender er bare bedre. Den kan det hele. Perfekt julegave til pigen, der ønsker en fin kalender.

IMG_4668IMG_4669

One thought on “Min Bullet Journal af Frydenlund

Leave a comment