Julebestiariet af Benni Bødker & John Kenn Mortensen

3. december.JPG

*Reklame for Cobolt/anmeldereksemplar* – Titel: Julebestiariet – Forfatter: Benni Bødker & John Kenn Mortensen – Forlag: Cobolt – Anmeldereksemplar fra Cobolt

★★★★☆

Julebestiariet af Benni Bødker & John Kenn Mortensen er en bog, som du virkelig ikke (!) må glip af i december måned. Det ville faktisk være en skændsel! De to dygtige herrer Benni Bødker og John Kenn Mortensen har sammen skabt en anderledes julekalender-bog, som i stedet for kun at fokusere på jul, også fokuserer på monstre og andre væsner, som man kan støde på i løbet af december.

For hver af de 24 dage i december gemmer der sig et monster. Der er en udførlig beskrivelse, grad af farlighed, sjove fif og samtidig en hel fantastisk streg af John Kenn Mortensen. Fantasien og uhyggen er i den grad på spil, og det gøres til fulde. Sammen har de to skabt en virkelig god og alsidig bog, hvor der er plads til at tankerne og fantasien kan få frit spil, og samtidig er der gode øjeblikke til smil, grin, forundring, gru og beundring.

Teksten er godt formidlet med et fint sprog, så alle kan være med. Der er samtidig også en fin research, som bygger på gamle sagn og myter, hvilket fungerer rigtig godt i praksis. Derudover spiller både tekst, monstre og illustrationer sammen.

Julebestiariet af Benni Bødker & John Kenn Mortensen er en alsidig bog, som jeg er virkelig glad for at have læst, genlæst og jeg vil i den grad anbefale den til alle – hvis de tør!

foto 2 (1).JPG

One thought on “Julebestiariet af Benni Bødker & John Kenn Mortensen

Leave a comment