Jul i stalden af Astrid Lindgren

8. december.JPG

*Reklame for Gyldendal/anmeldereksemplar* – Titel: Jul i stalden – Forfatter: Astrid Lindgren – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Gyldendal

★★★★★

Jul i stalden af Astrid Lindgren er en kort, men helt igennem fantastisk julefortælling. En mor fortæller sit barn om en historie for længe, længe siden, som skete i en stald. Det er en sød genfortælling af Jesus-barnets fødsel.

De smukke illustrationer skaber fine associationer til den velkendte fortælling, og det der er rigtig fedt er, at vi ser det hele fra barnets øjne. Vi ser en fortælling, der foregår i en stald, og så er det lige meget, hvor det foregår – i en stald i et vinterkoldt Sverige eller en stald i Betlehem.

Denne læsning var kort, men jeg nød den i fulde drag. Der er en sødme og varme over fortællingen, som fik mig i en helt fantastisk julestemning. Jeg blev mindet om jul, da jeg var barn, og samtidig lagde der sig en ro over mig, imens jeg læste bogen i sofaen i julelysenes skær.

Jul i stalden af Astrid Lindgren er en bog, som jeg kun varmt kan anbefale. Alle burde læse den til jul. Det er helt sikkert på min liste over faste julebøger, som absolut skal læses hver jul. Er du ikke i julestemning, så bliver du det helt sikkert nu!

One thought on “Jul i stalden af Astrid Lindgren

Leave a comment