#minhistorieminmening af Iman Meskini

51710750_293584027993620_3220252060612034560_n.jpg

*Reklame for PeoplesPress/anmeldereksemplar* – Titel: #minhistorieminmening – Forfatter: Iman Meskini – Forlag: PeoplesPress – Anmeldereksemplar fra PeoplesPress

★★★

Jeg var meget spændt på denne udgivelse. Jeg var slet ikke hooked på SKAM, indtil jeg så et enkelt afsnit … og ja, gæt selv hvad der så skete. SKAM var noget helt særligt og har gjort indtryk på mange. Derudover er det rigtig fedt at se, at flere af skuespillerne har brugt deres platform til at sætte tankerne i gang og støtte forskellige sager, f.eks. Ulrikke Falch med Jenteloven og nu også Iman Meskini med denne fine og lækre sag.

Formatet overraskede mig, men giver rigtig god mening. Jeg kan sagtens se konceptet. Det er Insta-agtigt og bogen er nem at have med sig på vejen. Den er formidlet fint og fungerer nærmest som en Insta-feed, hvilket vil kunne tiltrække mange unge – og også særligt dem, der måske ikke læser så meget til dagligt. Dog er jeg helt klart mere vild med Iman Meskinis egne tekststykker.

Forlaget skriver følgende om bogen: ”Hvorfor bærer muslimske kvinder tørklæde? Hvorfor opfatter nogle tørklæder som undertrykkende? Føles det undertrykkende for den, som bærer det?”

Disse spørgsmål lagde Iman Meskini (bedre kendt som SANA FRA SKAM) ud på Instagram til sine 700.000 følgere i november 2017: ”Jer, der bruger hijab: Hvorfor gør I det? Hvad betyder den for jer? Jer, som ikke bruger hijab, men som er muslimer – hvad synes I om hijab og om kvinder, som bruger den? Og jer, som hverken bærer hijab eller er muslimer: Hvilke tanker har I, og hvordan ser I på hijabben?

Spørgsmålene fik mange hundrede svar som dækker hele spekteret af følelser og holdninger, som hovedbeklædningen vækker.”

#minhistorieminmening sætter et vigtigt emne på dagsordenen og Iman Meskini skriver godt, fængende og tankevækkende om emnet. Udover de mange Instagram-kommentarer, som bliver en smule ensformige at læse, så er der et essay-agtigt element i bogen skrevet af den unge, seje forfatter. Det var helt klart mine favoritbidder at læse, for der er ingen tvivl om at hun virkelig kan skrive og har meget vigtigt at byde ind med.

Rigtig fin og lille, men også utrolig spændende bog med et vigtigt emne!

One thought on “#minhistorieminmening af Iman Meskini

Leave a comment