Rejsefeber (Wimpy kid #12) af Jeff Kinney

51289014_1008432499354850_8919050548548730880_n.jpg

*Reklame for Gyldendal/anmeldereksemplar* – Titel: Rejsefeber (Wimpy kid #12)  – Forfatter: Jeff Kinney – Forlag: Gyldendal/ – Anmeldereksemplar fra Gyldendal/

★★★★☆

Endnu en Wimpy Kid-bog. YES! Jeg er vild med denne serie. Jeg kan ikke blive skuffet, når jeg læser denne serie og jeg er så glad for, at jeg har stiftet bekendtskab med denne serie. Skrivestilen er god, stregen er skarp og hele konceptet fungerer til fulde. Forfatteren Jeff Kinney har virkelig formået at udvikle den bedste idé til en bog, selvom det er enkelt og handler om en dreng og hans drengestreger.

Forlagets beskrivelse lyder således: ”Julen nærmer sig med kulde, stress og jag. Derfor beslutter Gregs forældre, at familien skal rejse væk til en tropisk ø for at holde ferie i afslappede omgivelser. Men så let går det selvfølgelig ikke for familien Heffley. Greg, der er skal flyve for første gang, bliver konfronteret med sin flyskræk, og alt fra giftige dyr til solstik og madforgiftning truer med at sætte en stopper for den gode stemning.Kan ferien nå at blive reddet? Eller vil drømmen om tropeparadiset ende som et komplet mareridt?”

Man ved jo også, at når det handler om Wimpy Kid, så er Greg jo helt fantastisk og der er altid masser af eventyr, når han er i nærheden. Særligt i denne bog, hvor der både er familieferie, kaos, flyskræk, giftige dyr, solstik og madforgiftning. Kan man relatere? Ja, ”desværre”, men forfatteren formår at gøre det så underholdende, at man nyder hvert et skridt.

Wimpy Kid-serien formår at bringe humøret til læsningen, få en til både at smile og grine, samtidig med at man er godt underholdt og læsestimuleret under hele fortællingen. Mange drenge kan identificere sig med Greg.

Tonen og humoren gør, at Wimpy Kid altid vil fange sine læsere.

One thought on “Rejsefeber (Wimpy kid #12) af Jeff Kinney

Leave a comment