La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1) af Philip Pullman

foto (4).JPG

*Reklame for Gyldendal/anmeldereksemplar* – Titel:La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1) – Forfatter: Philip Pullman – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Gyldendal

★★★★☆

Jeg ved ikke, hvordan det er sket, men jeg har aldrig fået læst Philip Pullmans Det gyldne kompas-serie. Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Men når jeg tænker over det, så var jeg helt sikkert forsvundet i Harry Potters-univers i den alder. Det skal så siges, at jeg skal i gang (og det kan ikke gå stærkt nok!), for dette var godt nok en god læseoplevelse.

Forlagets beskrivelse lyder således: ”Malcolm Polsteads liv på kroen ved floden er trygt og rart, selvom det til tider er lidt kedeligt. Men der er en hel særlig vinter på vej, hvor det vil regne som aldrig før, og kampen mellem videnskab, religion og politik er begyndt. Denne vinter mister Malcolm alt, hvad han kender. Og midt i uvejret får han ansvaret for spædbarnet Lyra, og sammen må de begive sig ud på en rejse, der vil ændre deres liv for altid.”

Nu er jeg måske ikke den bedste anmelder, når jeg ikke har læst serien, men af at have læst denne roman, kan jeg sige så meget: Philip Pullman skriver utrolig (!) godt. Der er så meget på spil og sproget er så stærkt. Det er, som om man befinder sig i en anden tid. Sproget har virkelig ”klassiker”-vibes og gør det så nemt at blive suget ind i læsningen, samtidig med at man glemmer tid og sted.

Det er en lang roman, men stadig glider læsningen fremad. Historien bygges langsomt op og i Oxfords omgivelser, er det nemt at blive helt opslugt. Selvfølgelig er der masser af eventyr og fart over feltet, men der er også tid til at fokusere på vigtige emner på den tid, f.eks. religion, videnskab og politik. Det var faktisk et rigtig fedt indblik, som jeg synes blev gjort på en rigtig fin måde.

Alt i alt er denne roman gennemført, spændende og fængende for læseren – uanset om man har læst andet af forfatteren før eller ej.

Jeg bliver nødt til at smutte nu, for jeg skal læse Det gyldne kompas-serien!

One thought on “La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1) af Philip Pullman

Leave a comment