På tur i Jane Austens England af Rachel French

65533519_605128350016537_7750812855556898816_n.jpg

*Anmeldereksemplar* – Titel: På tur i Jane Austens England – Forfatter: Rachel French – Forlag: Frydenlund – Anmeldereksemplar fra Frydenlund

★★★★☆

Er du Jane Austen-fan? Er du vild med England? Er du glad for at rejse? Hvis bare du kan sætte kryds ved én af de her eller måske bare dem alle sammen, så bliver du altså liiiiige nødt til at læse videre. Denne bog er fantastisk – så er det sagt! Men først en lille smule viden i form af en forlagsbeskrivelse:

”På tur i Jane Austens England følger i den store forfatters fodspor. Du kommer rundt til alle de steder, der spillede en væsentlig rolle i enten Austens liv eller i hendes romaner, og du finder ud af, hvor inspirationen til mange af de elskede fortællinger stammer fra. 

Bogen præsenterer dig også for flere af de herresæder, landsbyer og parker, der har dannet kulisse for de mange tv-serier og film lavet over Jane Austens romaner. Kom med til:

Bath, Steventon og omegn i det smukke Hampshire, Lyme Regis og Jurakysten, Portsmouth, Bristol og de mange herresæder og parker i området”

Hele bogen er grundig med mange detaljer, kort, billeder og information, som man fint vil kunne benytte sig af på sin Jane Austen-inspirerede tur. Om du har læst bøgerne af Jane Austen eller ej, det er sådan set lige meget —- eller måske ikke helt, for det kan kun anbefales, for de er smaddergode, MEN du vil få noget ud af at besøge disse steder, også selvom du ikke har læst med, for det er smukke, skønne og eventyrlige steder, hvor man kan mærke Englands historie og kultur – og den verden, som Jane Austen levede i.

For nogle år siden begyndte jeg selv Bath og ELSKEDE det! Næste gang jeg skal til England og skal på Jane Austen-tour, så bliver denne bog min tro følgesvend.

Leave a comment