Sif og ulvefolket af Hanne Rump

71908085_1009626532714465_2549113783674994688_n.jpg

*Anbefaling*

 

Forlagsbeskrivelsen af første bog i serien lyder sådan her: ”Sif forsøgte at se sig omkring og der til højre for hende var der nogle gule øjne, som stirrede på hende.
Sif går i 7. klasse, men hun føler sig anderledes og er udset som mobbeoffer. Hun vil bare væk, men så begynder der at ske sære ting.
Stemmer hvisker til hende, og hun bliver draget af skoven hvor ulvene venter. Og så er der den mystiske dreng, Birk, men hvem er han, og hvad vil han. Vil han hjælpe med mysteriet om ulvene, eller er han bare endnu en, som vil mobbe hende, fordi hun er anderledes?”

 

Sif og Ulkefolket er en rigtig god og medrivende historie for tweens-målgruppen. Sproget er godt, og jeg elsker, at skoven er omdrejningspunktet, og det er tydeligt, at der er spænding på vej.

Mødet med Birk ændrer alt for hende, og herfra begynder historien for alvor. Og selvom der er plads til både magi, ulve og mystik, så er det også en fortælling om identitet, og det giver den det ekstra.

Hanne Rump skriver godt, og det er en rigtig fin historie, som jeg varmt kan anbefale.

Pssst! Tredje bog i serien er også på vej!

 

Bogen er udgivet af Calibat.

Leave a comment