Den hvide rose

Den hvide rose af Olga Ravn

foto 1 (2).JPG

3 stars

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret!

Poesi er til for at røre os, få os til at skælve og mærke livet omkring os gennem de ord, som vi bevæger vores fingre henover, når vi læser. Olga Ravn har med sin tredje digtsamling (tidligere udgivelser: ”Jeg æder mig selv som lyng” og ”Mean Girl”) skabt en spændende og brutal fremstilling af hvordan kærlighed kan gøre ondt. Digtsamlingen handler om et forhold, der er ved at gå i stykker. Selv kalder Olga Ravn ”Den hvide rose” for sin ”heartbreak”-bog, hvor metaforer skarpt fanger essensen af ensomhed og dét at føle sig hjerteknust.

”64:

Jeg kunne ikke beholde dig

Som min rose

Alle mine skibe er forliste

Jeg ligger her i vandet

Som et blad”

 

”62: Huden

Hvad er der at sige om den

Et midlertidigt

Værelse

Som kærlighed”

Digtsamlingen består af 160 digte, som er skrevet som 5-linjers digte. Ofte præges de af messen og gentagelser, som samtidig kan være symbol på denne langvarighed periode af kærlighedssorg og de mange skridt, som man kan igennem for at være ude på den anden side. Med klassiske symboler for kærlighed, blandt andet rosen, blomster, vand, samt den klassiske Ofelia-figur (kendt fra ”Hamlet”) bringer Olga Ravn tradition og nutidig poesi sammen.

Det er helt utroligt hvilke stemningsbilleder, forfatteren formår at frembringe i læserens hoved. Samtidig med at vi ser med fra et ydre perspektiv, så befinder vi os helt inde i den narrative fortællers personligste følelser og tanker. Det er muligt at mærke smerten, hjertesorgen og afmagten, som der er på spil.

”18:

Du ønsker

At udslette

Dig selv i mig

Roserne blomstrer

I natten”

 

”47:

Roserne blomstrer

I natten jeg går

Mod dit alter

Med mørket

Mod mit ansigt”

Desuden var jeg ret imponeret over hvordan naturen bruges som udtryksform, e.g. vandet, havet, blomsterne og mange flere. Alle disse beskriver de konkrete stemninger, følelser og og temaer, som digtsamlingen beskæftiger sig med.

Alt i alt er Olga Ravns digtsamling ”Den hvide rose” enkel, men samtidig dyb og rammende. Den formår at frembringe følelser fra læserens erindring og sætte billeder i spil, så samtidig med at vi er vidne til hjertesorgen på papirform, så genoplever vi vores egne break-ups og bliver konfronteret med de følelser, som vi ellers havde forsøgt at fortrænge.

Hjertesorgen og afmagten skriger ligefrem i tavshed, imens jeg vender bogens sidste side og ånder lettet op.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s