Mareridt & Myrekryb

Mareridt & Myrekryb af Nick Clausen

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret!

Nick Clausen er en imponerende forfatter. Med denne udgivelse formår han virkelig at sprede uhygge og gåsehud efter hele landet. Konceptet er enkelt og fungerer godt; syv uhyggelige historier, som har titlen ”Mareridt & Myrekryb”. Alle noveller er uhyggelige og morbide, men på den helt rigtige måde.

Det er egentlig pudsigt, at vi tiltrækkes af det uhyggelige og dét, som får det til at ridsle ned af ryggen. Man kunne i den forbindelse nævne Freuds ”The Uncanny” (”Det uhyggelige”) og samtidig fundere over, hvorfor vi nyder at se gyserfilm, hvor man jo ved, at morderen lurer i mørket, men samtidig drages vi og lapper det i os. Sådan føles det også lidt med disse noveller.

Det er god læsning, både for børn, unge og voksne. Selvom sproget er enkelt, så kan alle være med. Naturligvis har hver novelle en morale og det gør det hyggeligt, og man sidder tit med et smil på læben.

“Jack skæver tilbage. Spøgelseshesten står og kigger efter dem. De går mellem æbletræerne. Ned til bunden af haven. “Dér! hvisker Kim og peger. “I rosenbedet!” Jack får øje på karlen. Han står midt mellem roserne. Flere af dem er trampet ned. Drengene sniger sig om bag en busk. Herfra kan de holde øje.
“Hold kæft, mormor slår ham ihjel,” hvisker Kim.
“Han er allerede død,” svarer Jack”.
Spøgelset gaver ihærdigt. Men det er svært for ham at holde balancen og styre skovlen på samme tid. Det er selvfølgelig svært at gøre noget som helst uden sit hoved”.

Særligt novellen ”Fisken Snapper” gav mig gåsehud. Når man selv har et akvarium med fisk og en til tider lidt utilregnelig sugemalle, så kan man (= JEG!) nemt associere med fiske-monsteret i fortællingen. Som jeg har påpeget overfor forfatteren, så sover man ikke roligere om natten, når man har et monster ikke langt fra sin hovedpude. Nu er søvnen pludselig ikke så sød mere – ”tak” for det 🙂

“Mie regner med, at fisken vil vente, til hun vender ryggen til. Men Snapper springer omgående frem som en torpedo. Og den er væk lige så hurtigt igen. Vandet skvulper og falder langsomt til ro. Mies hjerte banker.”

Jeg glæder mig til at læse flere udgivelser af Nick Clausen, for han har i den grad sproget i sin magt. Jeg bliver fortsat imponeret hver gang jeg læser hans romaner. Det er en sikker formidling og der er tænkt over det skrevne ord, så man læner jeg roligt tilbage og lader det hele afsløre sig selv foran én.