Evig vinter (Fire folk #1) af Louise Roholte

IMG_4436.jpg

*Reklame for Forlaget Mellemgaard/anmeldereksemplar* – Titel: Evig vinter (Fire folk #1) – Forfatter: Louise Roholte – Forlag: Forlaget Mellemgaard – Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard

★★★☆☆

Evig vinter (Fire folk #1) af Louise Roholte er en rigtig god start på en serie, som får én til at synke helt ned i gear og opfatte hvert ord på papiret. Vi er helt tilbage, hvor det drejer sig om overlevelse. Som læser præsenteres man for et univers med fokus på naturen, de simple tider, trange kar og hårde vintre, hvor hver dag og hver bid tæller. Ivalu og flokken lider i kulden, imens de forsøger at holde sig i live.

Det lyder som et enkelt plot og det er faktisk egentlig også, men Louise Roholtes skarpe blik på sproget og de sanselige beskrivelser gør det så ægte, at man føler kulden helt ind i sjælen. Der er skruet ned for alt velkendt fra nutiden og der fokuseres på de simple tider. For mig virker det som en anden verden et par århundreder tilbage.

Da jeg læste bogen var det tydeligt at se fra start, at der fokuseres på det essentielle. Man introduceres til forskellige personer, men får ikke mange personlige detaljer. Man kan derfor forestille sig dem og lære dem at kende, særligt via deres handlinger.

Jeg var imponeret over Louise Roholtes sprog og at en ret så enkelt plot glider så legende let fremad. Der var måske en smule mangel på handling hist og her, men jeg synes, at læsningen bringer de helt rette stemninger frem. Der er fokus på enkelheden og sammenholdet mellem folkene i stammen, hvad de kæmper med og mod, og om de mon kommer levende gennem vinteren.

Jeg er sikker på, at der venter sig et eventyr forude. Der åbner op for mere og det bliver spændende at følge udviklingen. Det er en fin serie og jeg glæder mig til at læse videre i Fire folk-serien.

Leave a comment